Inspirationen til serien er kommet fra studier
af de belgiske klostres brygtraditioner koblet med en lyst til
at eksperimentere. De to bryggere på Virklund Bryghus, Martin
Rademacher og Claus Tarstrup, har udviklet de nye øl gennem
et målrettet arbejde med afprøvning af egne opskrifter
og malt kombinationer i mere end et år. Resultatet af dette
arbejde er tre nye unikke øl.
De tre nye øl, Virklunder Lys, Virklunder Rød og
Virklunder Mørk er alle brygget, tappet og etiketteret
på Virklund Bryghus af bryggerne selv. Etiketterne peger
tilbage i tiden med illustrationer som kunne være et billede
fra livet omkring et kloster, samtidigt hjælper de med til
at genkende øllet. Flaskerne har en traditionel belgisk
udformning og lukningen af flasken med kork og tråd fuldender
den nostalgiske oplevelse. Øllet er som traditionen foreskriver
ikke filtreret eller pasteuriseret, men danner naturligt brus
på flasken hvilket giver en optimal friskhed og holdbarhed.
Rundvisninger og ølsmagninger hvor du kommer
helt tæt på det hele skal aftales på forhånd.
Læs mere her.
Hvis du gerne vil vide hvor du kan købe øllet eller
hvis du gerne vil forhandle det, så bare ring
eller skriv til os, så prøver vi at finde ud
af noget. Og så kan du selvfølgelig også klikke
lidt rundt her på hjemmesiden og læse og se lidt mere
af det vi laver og hvorfor.
|